”Den der lever stille, lever godt” – det fungerede sådan ok før, men jeg tror på, at vi skal turde vise hvem vi er…så her er jeg!
Velkommen til min blog!
Jeg har været i gang med smykker i mange år efterhånden. Jeg elsker alt omkring smykkerne – materialerne jeg bruger, designet jeg skaber og især de mennesker som vælger at købe lige præcis mine smykker til sig selv eller den der betyder noget særligt for dem – det betyder meget og er ret fantastisk, synes jeg.
At stå frem og vise hvem jeg ér blev noget udfordret, da vi skulle optage en film om mig, som designer og om mit design univers. Jeg blev lige noget lammet. Men jeg blev guidet og instrueret ubesværet og professionelt, overvandt angsten for at falde totalt igennem, gik ”all in” og endte med at have det virkelig sjovt! Det kom der en fin lille film ud af der fortæller i billeder og ord, hvem hende Bettina Fau egentlig er som designer:
byheart.dk handler for mig også om, at turde træde frem og vise hvem vi er. Vi og verdenen har brug for, at vi er ægte og autentiske med al den sårbarhed og befriende uperfekte, der ligger i det. På den måde kan vi støtte og inspirere hinanden til at blive en endnu bedre udgave af os selv.
Så her er jeg – klar til at turde vise, hvem jeg er, og hvad jeg står for …
byheart.dk stiftede jeg i 2012, mest for at få afløb for mine kreative idéer og skabe ét kreativt rum, hvor jeg helt selv kunne bestemme og ikke behøvede at gå på kompromis, hvis noget ikke føltes rigtigt. Hverken med design, kvalitet, materialer eller samarbejdspartnere. Af mange grunde forventede jeg egentlig ikke at kunne leve af det og jeg fortsatte som lønmodtager i de efterfølgende år. Alt imens levede byheart.dk nærmest sit eget liv og tog stille og roligt form.
Jeg oplevede hurtigt, at mine smykker var efterspurgte. Alligevel blev jeg ved med at sige til mig selv, at det var urealistisk og fjollet at tro på, at jeg kunne skabe en levevej af byheart.dk. Men igen og igen dukkede kunder op, som ud af det blå. Jeg så det hver gang som et tegn på at forsætte. Jeg vidste bare ikke hvordan i alverden det skulle lykkedes…
Nu er jeg nået hertil. Klar til at præsentere byheart.dk anno juni 2019 – opgraderet med en fantastisk smuk og æstetisk hjemmeside og webshop. Lige efter mit hjerte. www.byheart.dk
Hvis du er nysgerrig på hvem jeg er som iværksætter, i dag og dengang, kan du læse mere i artiklen fra 2014 om stærke iværksætterkvinder – den beskriver meget godt, hvem jeg er, og hvad jeg står for
Mine smykker er designet med direkte afsæt i min egen livshistorie
Inspirationen til Love, Hope & courage-armbåndet, kommer fra en temmelig omskiftelig periode i mit liv. Flytning tilbage til Ebeltoft fra hektiske år i København, et knust hjerte og et ønske om, at leve et mere autentisk liv. Derudover havde jeg en dyb længsel efter at finde min kreativitet frem igen og få skabt plads til den. Troen på kærligheden, håbet, og modet til at turde favne livet, med alt hvad det indebærer – gav mig livsglæden og styrken tilbage, så derfor har Love, Hope & Courage armbåndet en særlig betydning for mig. Armbåndet er fra Sweet Spot kollektionen
Love, Hope & Courage armbånd – fra Sweet Spot kollektionen
Det var så mine ord om at nå hertil. Tak fordi du læste med!
Jeg håber, du følte dig inspireret og har lyst til at følge med her på bloggen.
På falderebet får du et af mine yndlingscitater:
”if anything is worth doing, do it with all of your heart” – Buddha.
En skøn dejlig reminder om at turde følge sit hjerte!
Kærlig hilsen og på gensyn,
Bettina Fau